---

Dit violette blomsterblad er falmet

Saa grum er døden mod din skønne farve

I skyer har jeg set den samme farve

Forvandle sig til hede purpurdrømme

I silke har jeg set den hektisk briste

Din grønne katafalk er mørk og klæbrig

Sørgmodig sanser jeg din død i aften

I morges duftede du af sol og sødme

Jeg skar dig med min kniv, og bar dig ind

Jeg fæsted dig på silken ved mit hjerte

Nu stinker allerede du af graven

Åndeløs fortabt

Sjælen falmer

Saa grum er døden

Hvileløs vi famler

Når hvilen falder på

Vi hensvinder

Opsluges af mit savn

På mit smertens leje