Under tørvets kolde muld ligger et visdomsord af guld Et gammelt råb før spirets tone En hemmelighed fra en gammel rune En gammel sang før kirkekoret Et bedaget digt før bibelsordet Et ældet savn fra Moder Jord Et lille lys før Jesu tro Ormene i muld er blevet så glubske som Lokes barn i bølgen blå Asken sukker mut i vinden Fortæres af orme i agerjord Du har ikke mere blod tilbage (Sange vi sang om gamle dage) Du har ej mere ære tilbage (Sange vi skrev om gamle dage) Den tid vi rejste bautasten, og baueren lyste om fjenders mén Fra fordumssæd blev guldet sået Et svundet minde som ligger i kullet Nidhug bider i roden hård og venter med længsel niddingkår I gården så sagte træet stod Svundet i tid med overbidt rod Vissent i vinterens hvide så lang Et sidste lys før solens nedgang Det var ved midnatstimens stund Frelseren blev født fra korets mund I salens lys og i alt dens hvide Ingen kunne se det gamle træ lide Du har ikke mere blod tilbage (Sange vi sang om gamle dage) Du har ej mere ære tilbage (Sange vi skrev om gamle dage) Da budstikken løb i mark og skov og hære stod som vold om vor lov Du har ikke mere blod tilbage (Sange vi sang om gamle dage) Du har ej mere ære tilbage (Sange vi skrev om gamle dage) Den tid vi rejste bautasten, og baueren lyste om fjenders mén Du har ikke mere blod tilbage (Sange vi sang om gamle dage) Du har ej mere ære tilbage (Sange vi skrev om gamle dage) Da budstikken løb i mark og skov og hære stod som vold om vor lov