Lad lyset svinde bort Lad mørket falde på Lad os hylde natten For han er hjemvenden... Lysets svorne fjende Nattens sorte hævner Hans ubøjelige sjæl Hans ubrydelige stål Vil slagte alle lysets børn Lad lyset komme Så vi kan jage det bort igen Hjemvenden fra kamp var han træt trådte han ind i huset sit hvad han så var et skrækkeligt syn på hans viv var hvide krists mærke hans stolte sjæl havde ingen herre for hvide krist den aldrig kunne bøje hans sorte sjæl havde ingen herre kun smerte og død til hvide krist på hendes hud han så hans mærke en forrædder hun var så han fremdrog sit mægtige sværd og skilte hendes hoved fra hals og krop hans stolte sjæl havde ingen herre for hvide krist den aldrig lod sig bøje hans sorte sjæl havde ingen herre kun smerte og død til hvide krist kun smerte og død til hvide krist