Ni Hjem ved Jeg Som hornet fjælet i Døden lå Vølvekraft i vinden blæste Dunkel blot ni ofre svæver i Døden Ni Hjem ved Jeg Sad på Højen og Harpen slog Faur rød i Hels sale Asken skjælver vægbjergs Blod Ni Hjem ved Jeg Den blodige gud jeg skued i øje Havet da Hlin sin anden harm Helhjems sot spredes i mørke storme Ni Hjem ved Jeg Fra mørkets dyb jeg endnu vandre Ådsels orme hænger i hud Vreden kun stoppe når hævnens lod er Dødt ud Ni Hjem ved Jeg Ni rum af Dødens kulde Ni år i vandring Ni Stjernens krafter våger!!!