---

Krigen os kalder

Vredens tårer, stod ham i øjne

Tåge skikkelser, fra svundne tider

Skal jeg holde fast omsider

På ny, mit tungsinds blik

Svæver nær, i denne drøm, endnu mit hjerte kær

Sorger med måde, stor var den faldne

Først ved hans død, var først ved hans gravhøj

Grebet af sort rædsel

Svang sin økse

Krigen os kalder

Da solen gik ned

Lyste skummet som flammer

Når sorte ånder blæser

Og dødens skygge hvæser

Dødens skygge

Den bringer os livet

Som Kongen har den givet

Hårdhed skal herske

Til vor tid ender

Da ingen mand, andre skåner

Hårdhed skal herske

Til vor tid ender

Dø stolt i krigens hænder

Krigen os kalder

Ud af søvnen, ud af mørket, frem i solens skær

Red jeg syngende, med et blotesværd

Red til der hvor hjertet brast, og håbet endte brat

Frem mod vreden, frem mod døden

I den dunkle nat