---

Knogler af mugne lig

En dunst af død i skovens grene

Døde kroppe ni

Ind i den mørke vejs bane

Greb fat i genfærd hånd

Gjorde liv ubehag

Den urgamle ånd

Som brat måtte døden smage

Jeres død var min ære, ærke fjende min hævn i følte

Jeres mugne knogler jeg nu bærer ind i aske regn i kølte

På jeres rådne kranier spytter jeg mit had

Ni pæle i jeres hjerneskaller sad

Aldrig mere vil jeres æt ramme mine øjne

Nu knuses jeres knogler

En æt som ej bestod

Kun en torn i jorden i forlod

Aldrig mere vil jeres æt ramme mine øjne

Knogler af mugne lig

En dunst af død i skovens grene

Døde kroppe ni

Ind i den mørke vejs bane

Tog min blodige kniv

Borede ud jeres øjne

Satte ni pæle i jeres hjerne skaller

For aldrig mere vil jeres æt ramme mine øjne

Aldrig mere vil jeres æt ramme mine øjne