---

To sorte ravne i træet sad

I et fjernt land fløjet, over jord langs kyst

Ifing render stærkt gennem skumle dale

Himlens kulde, brisen bristed

Bag høje træer, der ravneøjet skuede

Af menneskelig, fem tårne i spids

I bjerget borgen stod, af trolddom var det bragt

Da ravnene tættere kom de så,

En skikkelse på borgen stod

Prydet med pragt, et væsen så grumt

Af knogler var hans klæder

Bjørneskind på fod han bar

Dens kranie om hans hovede var

I et land så fjernt han Greve er,

med trolddom der han hersker

Over tudser jætter og troldtøj

De dunkle skove der taler

Runer han rister, sejdkyndig han er

Trolddom dem alle binder

Grusom skæbne falder til dem,

Der ondt i sinde har

Den grusommeste af dem alle han er

Af blodtørst besat

Ravne sorte to, der fløj til Ask

På grenen sad og drøftede

Ej kan de huske hvad de så

I mørket af skumle skove

Fra dalen der førte dem ad Ifing å