---

Der er mørkt, mørkt, mørkt

Her i hulernes rige

Det er koldt, koldt, koldt

Her paa djævlens ø

Der er fastfrosne skæbner ingen sommer kan tø

Blandt udviskede sjæle

Der vil falme og dø

Og saa er der taarne af visdom

Der rejser sig højt og kan se

Som følger nattens flydende spor

Til hvor intet aander og intet gror

For at møde skovens dæmonfyldte sind

I den bidende kølige nordenvind

Fra tiden hvor det første blad falder

Hvor skoven, frosten og maanen kalder

Under stjerner der er døde vi alle kan se

Og stjerner der fødes vi intet ved til

Er der taarne der skraber mod maanen!

Imens I lever der hvor intet sker

Blandt dæmoner og sjæle I aldrig ser

For der er jo mørkt, mørkt, mørkt

Her i hulernes rige...

Det er koldt, koldt, koldt

Her paa djævlens ø

Der er fastfrosne skæbner ingen sommer kan tø

Blandt udviskede sjæle

Der vil falme og dø